I dag findes der en lang række forskellige udbydere af billån. Du finder blandt andet Diba, Santander, Nordea og FDM. Afhængigt af dine behov har du mulighed for at finde netop den udbyder, som matcher dig og din fremtid.
Det kan betale sig, hvis du sætter tid af til at finde det helt rigtige lån. Måske det billigste billån ikke matcher dine behov. Derfor er det en god idé at undersøge markedet og bruge en beregner til billån.
Et lån er som regel ensbetydende med et køb af ny bil. Og det er i dette køb, at der ligger flere forberedelser og overvejelser. Det kan naturligvis være en brugt bil, som du køber.
Bilforsikring, vedligeholdelse og afbetaling. Forbrug, kørsel og andre udgifter. En bil er en stor investering, hvorfor du må have et godt kendskab til din økonomi. Så kan du optage det helt rigtige billån.
Se her de mest populære billån i Danmark:
Kom godt i gang med et billån
Ønsker du at købe en ny bil, kan et lån til en bil være nødvendigt. Det er de færreste bilkøbere, som har mulighed for at betale en ny bil kontant. Og derfor er et lån til din bil et godt alternativ.
Måske du allerede har søgt efter et lån til din bil. Måske du er blevet klogere, eller måske er du blevet mere forvirret. I dag findes der mange forskellige udbydere, som forsøger at tiltrække netop dig. Det kan være svært at skelne mellem services og tilbud. Og dermed svært at vurdere, om udbyderen matcher dig.
Selvom alle udbydere i sidste ende tilbyder et billån, er der stor forskel på dem. Derfor kan det godt betale sig, at du sammenligner de forskellige udbydere. Og på den måde finder det bedste og billigste billån.
Husk at være opmærksom på gebyrer – og særligt hvis du vælger at indfri dit billån, før det udløber.
Inden du går i gang med at undersøge markedet, må du have styr på din økonomi. Hvilken bil ønsker du at købe? Og er det realistisk i forhold til din nuværende økonomiske situation? Jo dyrere en bil du køber, jo flere penge skal du låne. Og dermed bliver dit lån dyrere.
Læg et sikkert bilbudget
Den bedste måde at få en realistisk fornemmelse af et billån på er med et budget. Det kan måske lyde gammeldags, men det sætter din økonomi i perspektiv.
Det er en god idé, hvis du tager alle udgifter til bilen med i dit budget. Du bør medtage følgende poster:
- Afdrag på billån
- Bilforsikring
- Afgifter
- Brændstof
- Reparation, service og vedligeholdelse
- Udskiftning af sommer- og vinterdæk
- Vejhjælp
- Værditab.
Når du har indtastet disse poster, kan du sætte det op i et dagligdagsbudget. Hvordan passer bilbudgettet? Det er vigtigt, at du sørger for, at du stadig har penge til mad og andre hverdagsudgifter. Så husk at lave lidt luft i budgettet.
I dit bilbudget kan du forsøge dig med forskellige afdrag. Hvordan vil dit budget se ud, hvis dit månedlige afdrag bliver større eller mindre?
Et bilbudget giver dig det mest realistiske billede af din økonomiske situation. Når du laver budgettet, anbefales det, at du sætter posterne en smule højere end normalt. Så er du sikker på, at du ikke ender med et underskud.
Læs lige her, hvordan du lægger det bedste bilbudget.
Husk de andre udgifter
Når du skal lægge et budget, er der flere ting, du skal have med. Det er vigtigt, at du medtager alle omkostninger, så du får det mest realistiske billede af dit billån og fremtidige økonomi.
Selvom ovenstående udgifter vigtige, er følgende mindst lige så vigtige for det bedste billån:
- Tinglysningsafgift
- Gebyrmærke til forsikringsselskab
- Oprettelsesgebyr
- Andre gebyrer.
Måske du ikke før har hørt om ovenstående udgifter. Netop derfor er det vigtigt, du kender til dem.
Tinglysningsafgiften er en registrering af, at det er dig, der har rettigheden til din bil. Afgiften varierer fra tid til anden. Den ligger for det meste omkring 1.500 kr. Ud over tinglysningsafgiften skal du betale den variable tinglysningsafgift. De er 1,5 % af det fulde lån samt eventuelle forhøjelser af eksisterende lån. Tinglysningsafgiften kaldes også stempelafgift.
Derudover skal du hos de fleste selskaber eller i banken betale et oprettelsesgebyr. Det er et gebyr, som selskabet tager for at oprette lånet. Det svarer ofte til 1-3 % af lånebeløbet. Igen er det vigtigt at nævne, at det kan variere.
Andre gebyrer kan eksempelvis være dokumentskrivningsgebyr eller ekspeditionsgebyr. Det varierer, hvorfor det er en god idé at undersøge det. Så får du ingen negative overraskelser.
Når du skal medregne ovenstående gebyrer, bør du undersøge prisen på dem. Så er du sikker på at få det mest realistiske billede.
Gode råd til dit billån
Når du skal tegne et lån, kan du gøre det på flere måder. Vi anbefaler, at du har de fem nedenstående råd in mente, når du starter din søgning efter et billån. På den måde kommer du bedst fra start og kan bevæge dig rundt på markedet med en god mavefornemmelse. For vi ved, at det kan være svært at navigere rundt i junglen af udbydere.
- Forbered dig godt, og vær på forkant.
- Sammenlign udbydere vha. ÅOP.
- Overvej en fast eller variabel rente.
- Indfrielse af lån.
- Husk dine 14 dages fortrydelsesret ved enhver finansieringsaftale.
Hvis du ønsker at indfri dit lån, før du har købt din bil, skal du altid betale etableringsomkostningerne. Det er en del af restgælden. Omvendt sparer du de fremtidige renter. Men det anbefales, at du venter med at indfri lånet, til du har købt en bil.
Disse råd er alle med til at forberede dig på dit kommende billån. Følger du vores råd, vil du kunne tegne et godt og billigt billån, der passer til dig. Og uden uforudsete overraskelser.
Forbrugerrådet TÆNK har udarbejdet flere råd til, hvad du skal have styr på, inden du låner penge. Det kan du læse mere om her.
Måske du er forvirret over, hvad ÅOP står for. Eller hvad fast og variabel rente betyder. Men bare rolig. I nedenstående afsnit guider vi dig igennem de forskellige begreber. Så du trygt kan anvende dem, når du skal tegne et billån.
Forbered dig godt
Et billån er en stor investering. Og derfor må du gøre dig grundige overvejelser, så du ikke får en økonomisk overraskelse. Der kan være mange årsager til at købe en ny bil, men hvorfor har du brug for en ny bil? Måske den gamle bil er så gammel, at den ikke kan køre mere? Eller måske din familie må skifte bil grundet mange reparationer? I de tilfælde er du nødsaget til at købe en ny bil. Ønsker du derimod en ny bil, fordi der er kommet en ny model, er det mere et luksuskøb frem for et nødvendighedskøb. Det er i og for sig ikke forkert, så længe du har en stabil og sikker økonomi.
Når du kender din årsag til at købe en ny bil, bør du overveje det praktiske. Det er en god idé at undersøge markedet, inden du tager kontakt til en forhandler. Det er nemt at blive blændet af bilforhandlerens finansieringstilbud.
En forhandler får sin løn ved at give dig et lån. Derfor er det godt, hvis du har en idé om, hvad der kan betale sig for dig. Så kan du selv sige til, hvis du har set et bedre tilbud andre steder.
Husk, at det ikke nødvendigvis er en dårlig finansiering gennem din forhandler. Renten er ofte lav, men vær opmærksom på etableringsomkostningerne, som kan være høje.
Når du skal kigge på et billån, kan du se på renter, sikkerhed, udbetaling samt løbetid.
Ønsker du fast eller variabel rente?
Når du skal tegne et billån, kan du gøre det med forskellige renter. Rentetyperne har fordele og ulemper afhængigt af din situation. Derfor er det afgørende, at du overvejer, hvilken model der passer til dig.
Vælger du at gå i banken, vil din bankrådgiver være med på sidelinjen. Og du vil være sikker på, at du bliver guidet korrekt i forhold til din økonomi.
Du kan vælge mellem:
- Fast rente
- Variabel rente.
Den faste rente giver mening for dig, hvis dit billån udgør en stor del af din samlede gæld. Med andre ord vil en fast rente være fordelagtigt, hvis dit lån har en lang løbetid. På den måde er du sikker på, at låneydelsen ikke stiger grundet en rentestigning. Du har en forudsigelighed og en tryghed, hvis du vælger den faste rente.
Den faste rente er ofte lidt højere, mens den variable rente ofte er lavere.
Vælger du en variabel rente, vil renten afhænge af låneudbyderen. Det kan være en fordel for dig at vælge den variable rente, hvis du dit lån har en kort løbetid. Hvis du i forvejen har en fast rente på et boliglån, kan et billån med en variabel rente være et godt supplement. På den måde spreder du risikoen. Dette udtryk har du formentlig hørt, men det er en fordel for din økonomi, hvis noget skulle gå galt.
Din bankrådgiver eller dit finansieringsselskab vil kunne fortælle meget mere om, hvad der passer til din økonomi.
Skal du stille sikkerhed ved et billån?
Afhængigt af din låneudbyder kan det være et krav, at du stiller en sikkerhed. At stille sikkerhed er låneudbyderens garanti. Det vil sige, at hvis du pludselig ikke kan tilbagebetale dit lån, er låneudbyderen alligevel sikker på at få en del af pengene tilbage.
Hvis du tegner dit billån i banken, vil du ofte skulle stille en sikkerhed. Ofte er det pant i den nye bil, du skal stille som sikkerhed.
Derfor er det ofte kun nyere biler, som banken vil låne dig penge til. Derudover kræver banken en kreditvurdering. Det vil sige en vurdering af din økonomi, så banken er sikker på, at du kan tilbagebetale lånet.
Når du skal stille sikkerhed, vil du ofte opleve en lavere rente. Hvis du ikke skal stille sikkerhed, vil renten ofte være højere. Den højere rente er i stedet låneudbyderens sikkerhed.
At stille sikkerhed kan både være en fordel og en ulempe for dig. Det er en fordel, idet lånet bliver billigere. Omvendt er der risiko for at miste din nye bil, hvis du ikke kan tilbagebetale lånet.
Men grundet den sikkerhed du har at miste, vil flere være mere grundige i beslutningen om at tegne et lån. For det er til dels også for din egen sikkerhed. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du kan tilbagebetale billånet, vil du formentlig ikke tegne det. Og det anses kun som gavnligt for dig og din fremtidige økonomi.
Hvis din økonomi er god, og du har en positiv formue, vil du kunne tegne et billån uden at stille sikkerhed.
Billån med eller uden udbetaling?
Når du skal tegne et lån, kan du som bekendt gøre det på flere måder. En af lånemetoderne er med eller uden udbetaling. Når du skal tage denne beslutning, bør du have fokus på lånets andre tilbud. Du skal blandt andet være opmærksom på løbetid og renter.
Udbetaling vil sige, at du selv skal lægge et givent beløb for at låne penge til din bil. Det er simpelthen en forudsætning for at kunne låne penge, hvis din låneudbyder kræver udbetaling.
Det er udelukkende op til dig og din økonomi, om du skal tage et lån med eller uden udbetaling. Der er fordele og ulemper ved hver lånemetode. Og det er vigtigt, at du kender disse. Så ved du, hvad du går ind til, og hvad du kan forvente.
Et lån uden udbetaling kan være tiltalende, hvis du ikke har et større beløb på kontoen. Det sikrer dig, så du stadig har mulighed for at tegne et lån. Omvendt bør du overveje, om et billån er nødvendigt, hvis du ikke har råd til udbetalingen?
Billån med udbetaling
Når du skal tegne et billån, er det en god idé at købe din bil, når du har til udbetalingen. Det anbefaler man enhver låntager. Det sikrer både dig og din økonomi på den bedste måde.
Som udgangspunkt skal du have nok til en udbetaling på minimum 20 %. Det giver dig desuden muligheden for at få en lavere rente på dit lån hos de fleste låneudbydere. Hvis din udbetaling derimod er lille, vil renten automatisk blive større.
Hvis du eksempelvis mangler ti procent i udbetaling, kan du forhøre din bank om hjælp gennem et forbrugslån. Disse sidste ti procent skal du naturligvis betale en højere rente af, da de er lånt på en anden måde. Til gengæld får du en lavere rente på den største del af din lån. Derfor må du vurdere, om du synes, at det i sidste ende går lige op.
Og som en sidste anbefaling – afdrag altid på det dyre forbrugslån først.
Tegner du et billån hos en forhandler, skal du købe bilen med en kontrakt. Her skal du give mindst 20 % i udbetaling.
Hvis du tegner et billån uden om forhandleren, er der i princippet intet krav om udbetaling. Det afhænger af den låneudbyder, du vælger. Det vil i stedet ses som et slags personligt lån, hvor det er bilen, som bruges til at stille sikkerhed. Enten helt eller delvist.
Billån uden udbetaling
Overvejer du et lån uden udbetaling, skal du være opmærksom på flere ting. Men allerførst ved vi, at det kan være fristende, at du ikke selv skal finde en sum penge.
Det giver en frihed, idet du blot kan ansøge om lånet. Det giver dig mulighed for at bruge udbetalingsbeløbet på andre ting.
Det kan også være, du pludselig står i en situation, hvor du har brug for en ny bil. Men fordi det er uventet, har du ikke haft mulighed for at spare penge op. I det tilfælde vil et billån uden udbetaling være en løsning.
Når du tegner et billån uden udbetaling, vil du slippe for flere låneomkostninger i forbindelse med etablering af lånet.
Omvendt vil du i mange tilfælde opleve at skulle betale en højere rente.
Det skyldes, at finansieringsselskabet løber en risiko. Du har ikke stillet sikkerhed, og hvis du ikke har mulighed for at betale lånet tilbage, er renten låneudbyderens sikkerhed.
Ligeledes er kreditvurderingskravet ofte højere end et lån med udbetaling. Det vil sige, at du er pålagt et krav om at dokumentere løn, seneste årsopgørelse og lignede. Det skyldes igen den risiko, som selskabet løber. De foretager en grundig vurdering af dig, så de er sikre på, at du har mulighed for at tilbagebetale lånet. Og det er kun en fordel for dig, så du ikke ender med en ærgerlig økonomi, du ikke havde forudset.
Vælg den rette løbetid
Når du tegner et billån, skal du være opmærksom på flere ting. Det er blandt andet vigtigt, at du er opmærksom på lånets løbetid. Løbetiden er den periode, hvor du afdrager dit lån. Afhængigt af hvordan du sætter løbetiden, kan du påvirke din månedlige afbetaling. Jo længere løbetid, jo lavere månedlig omkostning.
Løbetiden skal som udgangspunkt helst ikke overstige bilens levetid. Og restværdien skal helst ikke være mindre end restgælden.
Hvis løbetiden er længere end bilens levetid, risikerer du at betale af på en bil, du ikke længere ejer. Skal du samtidig have en ny bil, står du og skal afdrage på to billån. Og det er ikke sundt for din økonomi.
Hvis du køber en bil, der er mere end otte år gammel, bør du vælge en løbetid på højst to år. Hvis det er muligt, bør du betale bilen kontant. Særligt når den har denne alder. Det er sjældent, at det kan betale sig med et lån.
Sammenlign udbydere på markedet
Når du skal sammenligne udbydere, ved vi, det kan være svært. Vi ved, at der er fagbegreber, du måske ikke har mødt før.
Først og fremmest skal du sørge for at se på ÅOP. Det står for Årlig Omkostning i Procent. ÅOP samler alle omkostninger og giver dermed det mest fyldestgørende overblik over lånet. Det gælder altså både i forhold til generelle omkostninger, renter og gebyrer. Hvis din forhandler ikke oplyser ÅOP, har du ret til at få det oplyst. Spørg efter det hos din forhandler.
Hvis du ønsker at se på andet end ÅOP, kan du sammenligne ved hjælp af renter, etableringsomkostninger og løbende gebyrer. De skal naturligvis helst være lave.
Når du skal sammenligne låneudbydere, er det vigtigt, at du sammenligner korrekt. Det vil sige, at lånene skal have samme løbetid og beløb. Hvis det ikke er tilfældet, kan det være svært at sammenligne. Og det vil give et forkert billede. Eller du vil få et indtryk af, at et lån er billigere end et andet – men i sidste ende er det måske ikke tilfældet.
Når du sammenligner udbydere på markedet, skal du gøre det ud fra følgende:
- ÅOP
- Renter
- Samme løbetid og beløb.
Vi ved, at det bliver nemmere at finde den rette låneudbyder, når du ved, hvad du skal kigge efter. Og dermed får du nemmere ved at finde det helt rette billån.
Sådan kan du tegne et billån
Ligesom andre lån er det muligt at tegne et billån på forskellige måder. Du kan finansiere din bil gennem et realkreditinstitut, banken eller forhandleren.
De forskellige finansieringsmåder har fordele og ulemper. Fordelene skal helst matche dine forventninger til et lån, samt det du har brug for.
Når du tegner din finansiering gennem din forhandler, samarbejder han eller hun ofte med et forsikringsselskab. Der kan være fordele og ulemper ved at bruge dette selskab. Igen afhænger det af din situation, hvorfor det må være en individuel vurdering. Her får du dog de værktøjer, som du skal bruge, så du bedre kan foretage din vurdering.
Vi ved, at det kan være svært at skelne de forskellige muligheder. Derfor får du en uddybning af dine muligheder, samt hvor du skal være opmærksom. Det er nemlig ikke alle udbydere, som tilbyder det samme, selvom de hører under samme kategori.
Når du skal vælge, hvor du skal optage dit lån, så overvej, hvor meget sikkerhed eller tryghed du har brug for. Har du brug for en bankrådgiver, der er med på sidelinjen? Eller mener du, at du selv kan stå for det meste, men blot har brug for hjælp til det rette lån?
Det afhænger af din situation, og hvor sikker du er. Hvis du er det mindste i tvivl, anbefales det, at du vælger professionel rådgivning.
Billån via et realkreditinstitut
Det er muligt at tegne dit billån gennem et realkreditinstitut. Denne måde er god, hvis du har en ejerbolig med friværdi. På den måde kan du tegne dit billån på den billigste måde.
Det er især en god løsning, hvis du skal finansiere en dyrere bil. Hvis du er boligejer, vil det ofte være lettere at få godkendt et større billån. Du skal blot være opmærksom på, at løbetiden ikke er for lang. Det gælder, hvis bilens levetid kun er ti år.
Så længe de samlede lån ikke overstiger 80 % af boligens friværdi, tilbydes der en billig bilfinansiering. Det er altid en god idé at snakke med en professionel på området. Så er du sikker på, at du får den rigtige rådgivning.
Skal det være endnu mere teknisk, findes der endnu en mulighed. Bankerne tilbyder også billige prioritetslån i boligen i et interval på 80 til 95 %. Om den billige løsning er et prioritetslån eller et nyt realkreditlån til din bil, afhænger af flere forhold.
I det tilfælde bør du booke et møde, så du får den bedste rådgivning. Det kan hurtigt blive langhåret og indviklet. Og særligt for en almindelig forbruger, der blot er ude efter det billigste billån.
Billån i banken
Måske du allerede har opdaget, at der er stor forskel på, hvad et lån i banken koster. Hvis du er kunde i en af de større banker, vil du desuden støde på forskellige priser afhængigt af kundeforhold.
Der er dog mange banker, som tilbyder en billig finansiering, hvis du er medlem af en bestemt fagforening eller organisation. I nogle tilfælde kan det eventuelt betale sig for dig at skifte bank i forbindelse med et bilkøb. Naturligvis afhænger det af, hvor meget du kan spare på det enkelte billån.
Det kan lyde omfattende, og det er det til dels også. Det anbefales, at du bruger lige så meget tid på at finde det rette lån som på at finde bilens pris. Men det kan også betale sig.
Fordelene ved at tegne et lån i banken:
- Banken kender din økonomi.
- Du har mulighed for at kombinere billån med andre lån.
- Du får individuel og personlig rådgivning.
Den største fordel med et billån i banken er, at din økonomi er samlet ét sted. Det kan for mange være en tryghedsfaktor.
Hvis du vælger banken til at finansiere dit lån, er det ikke den billigste løsning.
Banken kan ikke konkurrere med finansieringsselskaber. Men til gengæld kan banken give dig et lån, der samlet set bliver billigere.
Desuden har banken ofte variable renter. Når banken mener, det er tid til rentestigninger, sker det. Og det kan have direkte betydning for prisen på dit lån.
Billån hos forhandler
Som nævnt kan du også tegne dit billån gennem din forhandler. Din bilforhandler samarbejder med finansieringsselskaber, hvorfor det er muligt at tilbyde en billig løsning.
Når du sidder hos forhandleren, er det en god idé, at du har undersøgt banken på forhånd. Det giver dig mulighed for hele tiden at have noget at sammenligne med. Husk, at forhandleren får en provision for at give dig et lån. Derudover lægges der ofte et beløb oveni.
Fordele ved at tegne et billån gennem et finansieringsselskab:
- Du får ofte billigere lån.
- Du har mulighed for at vælge mellem fast og variabel rente.
- Du bevarer dine lånemuligheder i banken.
Lånet bliver ofte billigere gennem et finansieringsselskab, fordi din bilforhandler finansierer mange lån. Derfor har de mulighed for at få fordelagtige priser.
Du har mulighed for at vælge mellem fast eller variabel rente. Det kan give dig en forudsigelighed og en tryghed, som du kan anvende i fremtiden. Derudover går ansøgningsprocessen ofte hurtigere sammenlignet med banken. Hvis du ikke får svar med det samme, så sker det hurtigt.
Da forhandleren får provision, skal du være opmærksom på vilkårene. Er de for gode til at være sande? Hvis de er, så gennemgå lånet igen. Derudover er det en god idé, at du kender finansieringsselskabet. Eller kender nogen, som kender det.
Diba
Diba kunne være et eksempel på en låneudbyder til dig. Diba er en anerkendt låneudbyder, som tilbyder realistiske og troværdige lån til alle danskere. I 2018 blev Diba kåret som bedst i test af Forbrugerrådet Tænk. Desuden har Diba en høj score på Trustpilot.
Når du skal ansøge om et lån hos Diba, skal du udfylde en låneansøgning. Derefter henter Diba selv din årsopgørelse, som skal bruges til at vurdere, om du kan få et lån.
Diba lægger vægt på, at et eventuelt lån kun godkendes på baggrund af en individuel kreditvurdering. Det vil sige, at det kun er din økonomi, der vurderes ud fra. Desuden er det stort set alle biler, som kan godkendes til finansiering.
Er du i tvivl om din ansøgning eller om de særlige services, Diba tilbyder, så kontakt dem endelig. Hos Diba står de klar med professionelle medarbejdere, der kan hjælpe dig.
Santander
Santander Consumer Bank er en privatkunde- og erhvervsbank. Santander tilbyder blandt andet billån, som du har mulighed for at tegne. Tegner du et billån hos Santander, er du sikker på at få professionel rådgivning.
Med et lån hos Santander får du en række fordele, som måske matcher dine behov. Et lån hos Santander er relevant for dig, uanset om du køber din bil gennem en privat sælger eller forhandler. Santander er med til at sikre en god og sikker handel, så begge parter får opfyldt ønsker og krav.
Køber du hos en privat sælger, kan du med et lån hos Santander få hjælp til at tjekke eventuel gæld i bilen. Du vil ikke opleve at stå alene, men derimod blive guidet til en god og sikker handelsaftale.
Hos Santander kan du sende en uforpligtende ansøgning, da det i sidste ende er dig, som skal godkende kravene. På den måde kan du sikre dig, at du får det, der passer til dig.
Nordea
Med et billån hos Nordea har du mulighed for at få et lånebevis. Det vil sige, at du ansøger om et lån hos Nordea. Bliver du godkendt, får du tilsendt et lånetilbud. Derefter er det op til dig, om du vil benytte tilbuddet. Hvis du har fundet et andet alternativ, kan du se bort fra tilbuddet.
Vælger du at købe din bil gennem en forhandler, kan du trygt vælge Nordea som din finansieringsmulighed. Når du ansøger, vurderer Nordea, om din økonomi er sund og stabil. Hvis du bliver godkendt, får du tilsendt dit lånebevis.
Afhængigt af bilens alder er der forskellige løbetider hos Nordea. Ønsker du mere information om et særligt billån, skal du blot kontakte Nordea. Professionelle personer står til rådighed, så du altid får den rette hjælp.
Med et lån hos Nordea vil du til hver en tid få en tryg og sikker behandling.
Har du overvejet et billån online?
I dag kan du naturligvis også tegne et billån online. Billån følger også med tiden, hvorfor denne mulighed er tilgængelig for enhver.
Der findes en række forskellige finansieringsselskaber og onlinebanker, som kun har til formål at låne penge ud til sine forbrugere. Og der er en lang række selskaber, som har specialiseret sig i at tilbyde billån til dig. Ofte er der ikke noget særligt ved disse lån. Det er klassiske billån, hvor det blot er nemmere for dig at tegne et lån.
Fordelene ved at optage et lån online er følgende:
- Der bliver ikke stillet lige så høje krav som i banken.
- Der er en grundig kreditvurdering.
- Det er nemmere at optage lånet.
- Der tilbydes det samme som andre finansieringsselskaber.
Som du kan se, vil du ikke opleve den store forskel. Sammenlignet med et billån i banken vil der ikke blive stillet lige så høje krav. Det gælder kun, når det kommer til din kreditværdighed. Selskabet skal sikre sig, at du kan tilbagebetale lånet.
Hvis du ønsker at tegne et lån online, så gå efter de selskaber, der tilbyder en særlig ekspertise inden for billån. Og vær opmærksom på renten, da den i nogle tilfælde kan være højere.
Kan alle biler finansieres?
Som udgangspunkt er svaret ja. Dog kan der være undtagelser, og jo ældre bilen er, jo mindre villige vil låneudbyderne være.
Det er nemmest at få godkendt et lån til din bil, hvis din bil er yngre end fem år. Er din bil ældre, vil den garanteret også være billigere. Derfor kan låneudbyderne kræve, at du skal lægge en større udbetaling.
Derudover har prisen på bilen også indflydelse på muligheden for finansiering. Som en tommelfingerregel kan det ikke betale sig at finansiere en bil, der koster under 50.000kr.
Hvis du ønsker at investere i en luksusbil eller en dyrere bil, kan et finansieringslån være svært at gennemføre. I det tilfælde skal låneudbyderen være sikker på, at din privatøkonomi er god. Og du skal ofte lægge en god udbetaling.
Hvis du ønsker at finansiere en erhvervsbil eller en ny bil på gule plader, er der som regel ingen problemer.
Bil gennem en forhandler eller privat sælger?
Indtil videre har ovenstående været relevant, hvis du køber din bil gennem en forhandler. Men du kan sagtens købe din bil gennem en privat sælger og stadig ansøge om et billån hos forskellige udbydere. Desuden tilbyder de fleste banker og finansieringsselskaber et billån, når du køber privat.
Det er klart, at du gennem en forhandler får en professionel rådgivning. Du får rådgivning om bilen, bilens værdi og udstyr. Og netop sikkerhed og viden om bilens værdi er en chance, som du må tage, hvis du køber hos en privat.
Da du ikke står over for en forhandler, som arbejder sammen med finansieringsselskaber, må du selv undersøge markedet. Der er forskellige muligheder, men vi anbefaler, at du har noget at sammenligne med:
- Kontakt banken med henblik på et tilbud.
- Undersøg låneudbydere og få to eller tre tilbud.
Du kan eksempelvis få et tilbud fra Santander, Diba eller FDM. De fleste finansieringsselskaber tilbyder særlig rådgivning til private handler. Det kan derfor være en fordel, du har fokus på disse selskaber.
Når du har indsamlet tilbud fra forskellige låneudbydere, kan du begynde at sammenligne. Hvem kan leve op til det, du søger? Og hvem kan tilbyde det billigste billån?
Husk at læse det med småt. Når du ikke har en forhandler med på sidelinjen, er det vigtigt, at du selv er opmærksom på de små ting. Når du læser vilkår og betingelser grundigt, vil der være en mindre risiko for at have i en ærgerlig situation.
Find det billigste billån
Når du skal finde det billigste billån, er det vigtigt, at du laver dit hjemmearbejde. Forberedelse og viden om markedet er alfa og omega.
Det giver dig mulighed for at samarbejde med sælger, så du får det bedste lån. Når du ved, hvad du søger, kan du bedre påvirke samarbejdet i din retning. Du skal vide, hvad du vil have, og hvad du har ret til.
Når du bruger tid på at overveje, hvad du har brug for, bliver udvælgelsesprocessen nemmere. Du kan søge efter de selskaber, der kan imødekomme dine krav. Og du skal ikke bruge tid på at undersøge hvert lån.
Når du har undersøgt markedet for de billån, der passer til dig, skal du et skridt videre. Nu kan det være en god idé at vælge en eller to udbydere. Lad være med at vælge mere end fire, da det vil forvirre dig mere.
Når du har valgt et par selskaber, så sæt dem op mod hinanden. Hvad får du ud af det ene frem for det andet – og omvendt.
Selvom lånet på papiret er det billigste, er det ikke sikkert, det er det billigste i din situation. Derfor er det vigtigt, at du bruger tid på at se på lånet.
Ønsker du mere information om at finde det billigste billån, kan du læse meget mere på denne side.
Beregn dit billån, og find det rigtige
Når du skal finde det billigste billån, handler det om din situation og dine behov.
Den bedste måde, du kan finde det billigste billån på, er ved hjælp af en beregner. Langt de fleste finansieringsselskaber har en låneberegner, som du kan bruge gratis.
Ved brug af en beregner kan du nemt taste dine oplysninger ind. Beregneren beregner derefter omkostningerne ved dit lån. Det er den nemmeste måde at skabe et reelt overblik på.
Prisen på et billån er så forskellig grundet de mange låneudbydere. Det er derfor ikke muligt at finde denne, medmindre du indhenter et reelt tilbud fra den pågældende låneudbyder.
Det er en god idé, at du anvender låneberegneren ved de lån, som du har øje på. Der er ingen grund til at vælge for mange lån. Det vil blot skabe forvirring.
Du kan med fordel anvende beregneren i forbindelse med dit budget. Undersøg, hvordan de forskellige lån helt reelt vil påvirke dit budget. Vi ved, at det kan være svært at tage stilling til ved blot at se på de samlede omkostninger. På den måde er du med til at sikre din økonomi på den bedste måde. Og særligt i fremtiden.
Der er flere ting, du kan gøre, så dit lån bliver billigere. Det kan du læse meget mere om her.
Konklusion
Vi ved, at der har været mange informationer og mange huskeregler. Derfor får du her en opsamling af, hvad du skal gøre.
Start med at overveje dine egne behov. Hvilken type rente passer til dig, hvad med løbetid og udbetaling. Disse vurderinger tager du på baggrund af det budget, som du på forhånd har lagt. Hvad giver mest mening for dig?
Nu er du klar til at undersøge markedet. Om du ønsker at optage et billån i banken, gennem finansieringsselskaber eller finansieringsselskaber online er op til dig. Husk at have lånets længde og størrelse med i dine overvejelser – samt om der kræves udbetaling eller ej.
Indsaml to til tre tilbud, og brug en låneberegner, så du får det bedste billede. Og nu er du klar til at tage en beslutning om, hvilket billån du skal tegne.
Det vigtigste er, at du har en god økonomi – også om nogle år. Selvom din økonomi er stabil på nuværende tidspunkt, anbefales det, at du først køber en ny bil, når du har råd til udbetalingen.
Se her de mest populære billån i Danmark: